skip to Main Content

Gode råd til dig efter en behandling

Drik rigeligt med vand

Jeg anbefaler, at du drikker rigeligt med postevand ret efter behandlingen og de efterfølgende dage. Vandet er med til at hjælpe din krop af med den øgede udskillelse af affaldsstoffer fra din krops celler. Drik derfor lidt mere vand, end du normalt ville gøre pr. dag.

Helt overordnet er det en god idé at tage den stille og roligt i dit eget tempo efter en behandling. Din krop kan muligt have brug for at slappe af, rense og falde på plads. Såfremt du skal arbejde, så sørg for at kunne arbejde i dit tempo og med mulighed for at kunne tage pauser og bevæge kroppen.

Forskellige kroplige reaktioner

Jeg oplever flere forskellige reaktioner efter en behandling fra mine klienter, og hvad jeg selv har oplevet. Hver krop, hver klient er forskellig og reagerer forskelligt fra gang til gang. Oftest kan der indtræde en voldsom træthed ret efter behandlingen. I andre tilfælde opleves en øget energi.

Oplevelserne kan spænde lige fra fysiske reaktioner, som en opblussen af symptomerne, ‘influenza-symptomer’ og øgede spændinger til psykiske eftervirkning – gamle indestængte følelser, som kommer frem og bliver sluppet kropsligt. Jeg inviterer dig til at være med det, der kommer og at lade det få plads. Reaktionerne fortager sig oftest efter 2-3 dage, men kan i visse tilfælde vare længere tid inden din krop har fundet sin balance.

Se flere mulige efterreaktioner

Den fysiske udrensning

Overordnet sætter behandlingen gang i lymfesystemet, i organerne og derved i selve udrensningen i din krop. Du kan derfor opleve eks. øget ømhed i led og muskler, der er blevet behandlet. Et øget behov for at komme på toilettet, mørkere og mere ildelugtende urin. Gamle affaldsstoffer renses ud, væv som har været stift længe og som bliver bevæget, kan føles som ’glasskår’, som krystaller i vævet. Der kan ofte være tale om flere behandlinger, inden din krop og det evt. beskadigede/lukkede væv er renset for affaldsstoffer.

Hvor tit skal jeg behandles?

3-4 til 6 uger imellem hver behandling

Jeg anbefaler, at du mærker ind i din krop og dig selv, i forhold til hvad du har brug for. Den overordnede anbefaling, jeg giver, er et kortere eller længerevarende forløb med en hyppighed på 4-6 uger imellem hver behandling. Det kan ofte være en fordel at have 2 uger imellem første og anden behandling for at ’sætte skub’ i processen i din krop – alt afhængig af hvad du har af spændinger, udfordringer etc.

Hvis du har spørgsmål til behandlingen eller ønsker at bestille /ændre din tid, er du altid velkommen til at kontakte mig på info@mindbodyhealth.dk eller på tlf. 9393 5773

Del denne side på sociale medier:
Back To Top