Karakterstruktur: kroppen afslører dine overlevelsesmønstre

– med udgangspunkt i Alexander Lowen

Karakterstruktur er en tilgang til at forstå, hvordan vores krop og tanker hænger sammen. Hvordan vores energetiske krop er ladet med (overlevelses-)mønstre, der former sig udfra forskellige faser fra undfangelse til ca. 6 års alderen. Der findes flere forskellige modeller og teorier desangående.

I dette indlæg vil jeg give dig en indsigt i Alexander Lowens tilgang til fem karakterstrukturer og den energetiske krop. Jeg tager udgangspunkt i bogen ’Bioenergetik’ af Alexander Lowen og udvider med den faglige og praktiske viden, jeg har tilegntet mig via uddannelse og kurser i dette felt.

 

1. Den skizoide karakterstruktur (eksistens)

Har jeg (min krop) en plads i verden

I denne første fase, hvor livet først er blevet til i maven og i de første måneder spædbarnet møder verden, kan der opstå bevægelser og mønstre. Hvordan har tiden i mors mave været, hvordan er fødsel forløbet, anbringelse, sygdom med mere kan muligt sætte sine spor.

Må du være her i verden? Eller har du en fornemmelse af, at du nok kommer fra en anden planet? Måske kan den virkelige verden virke fremmed for dig, overvældende, svær at rumme, være tryg i og blive en del af.

Som Alexander Lowen beskriver, så viser den første karakterstruktur et rigt fantasiliv og en evne til at overleve ved at trække sig ind i sig selv og derved afskære sig fra verden omkring sig. Her handler det om eksistensberettigelse.

Må jeg eksistere? I det bliver bevægelsen en afvisning – afvisning af sig selv, af sin eksistens, af verden, af følelser, krop og glæde. Prøv at forestille dig næste gang i sociale fællesskaber, at du er i rummet, men samtidig er du der ikke.

Hvordan opleves det?

Kroppen i denne første struktur kan være både inflexibel og hybermobil i leddene. Øjnene beskrives som om personen ser igennem ting, dvs. livet og kontakten er svær at tage. Kroppen kan være smal og atletisk i sit udtryk. For nogle kan det opleves som en fraspaltning, en dis-associering, hvor kroppen og følelserne ikke opleves som trygge at være i. Den energetiske krop er på en gang fyldt med energi, som er svær at være med/rumme og samtidig energiløs.

Det kropsterapeutiske arbejde

I det kropsterapeutiske arbejde bruger jeg ofte vejrtrækningen og kontakten til sig selv, som de første skridt til at fremme en bevægelse mod at have sin eksistensberettigelse og finde et trygt sted i sin krop. Første skridt handler om at turde sin energi og være i kroppen, mens vejret bliver trukket.

 

2. Den orale karakterstruktur (behov)

Når jeg opfylder andres behov, så er jeg til, beskyttet og elsket

Hvordan har du det med at kunne mærke, når du har brug for mad, skal på toilettet, har brug for at hvile dig eller sove? Er det svært? Jeg tænker ikke blot på en enkelt gang eller for en periode med lidt ekstra pres på. Hvor vi alle kan have en tendens til at springe frokosten over eller lige strække toiletbesøget. Nej, sådan helt generelt.

Eller måske kan du nikke genkendende til at have et lavt energiniveau, løbe tør for energi hurtigt, kunne mærke andres behov, følelser og tilstande på bekostning af dine egne. Der er måske en indre oplevelse af at have svært ved at stå på egne ben, som ifølge Alexander Lowen er en af bevægelserne i denne karakterstruktur.

Behov – rækken ud

På dette tidspunkt i barnets udvikling kan det endnu ikke gå, men er afhængig af, at omsorgstagerne møder barnets behov for mad, hvile, bleskifte etc. At barnet bliver næret. Og i lige så høj grad oplever den fysiske kontakt – barnet der rækker ud. Rækker ud fysisk med armene og indefra med øjnene. Når behov og rækken ud overhøres, og barnet ikke stimuleres på disse punkter, kan der opleves en grundfølelse af afsavn. Afsavn til stimuli af behov – at blive mødt, elsket, holdt om, beskyttet og støttet. Som Lowen skriver i sin bog, så kan personer med en behovsstruktur have en tendens til at klynge sig til andre mennesker.

Forestil dig, at når du går rundt blandt andre mennesker, så gøres noget i dig lille, vejrtrækningen bliver minimal, mens du søger at få opfyldt behov af andre omkring dig uden at give udtryk for det. Du suger ligesom til dig.

Hvordan mærkes det i dig?

Som du nok mærker, så er der noget her, som ikke tør stå alene, være uafhængigt – og det er netop udviklingsvejen. At turde stå op for sig selv velvidende, at folk fortsat vil være der, behovene blive opfyldt og personen derved ikke lider afsavn. Energetisk trækker personen sig ind til kernen af sig selv.

Det kropsterapeutiske arbejde

Denne tekst har jeg gjort så spiselig for dig som muligt – for der er MANGE flere nuancer på denne fase i barndommen. Men grundlæggende, som jeg ser det, handler det om afsavn, afsavn til omsorgstager (oftest mor) og en kropslig oplevelse af ikke at må fylde, kræve sine behov dækket og svært ved at mærke adskillelsen mellem egne følelser og behov versus andres følelser og behov. Der er noget her, hvor næringen bliver svær at fordøje – både sansning, verden og optagelse af mad.

Fra mit kropsterapeutiske synspunkt handler det om at have fokus på grounding, finde ind til kernen i sig selv, ståstedet og lade energien igen bevæge sig frit i kroppen.

 

3. Den psykopatiske karakterstruktur (autonomi)

Når jeg klarer mig selv og er uafhængig, så bliver jeg ikke forrådt eller ydmyget

I denne tredje struktur er barnets udvikling nået til fasen, hvor det kravler, begynder at gå og udforsker verden. Det er virkelig tumlingens alder. Denne tid, hvor det måske kræver lidt ekstra vågenhed som forældre – alt udforskes af barnet med hænder og mund.

Og ordet ’nej’ opdages. Kraften i ordet og hvad det kan sætte i gang hos andre. ’Nej, nej, nej!’ Det kan dog have konsekvenser, for et nej handler måske reelt om et ja. Apropos konsekvenser, for her tager ’jeget’ stille og rolig form. Endnu er det svært at adskille betydningsfulde ting fra selve ’jeget’, så når en betydningsfuld ting fjernes fra barnet, så opleves det faktisk som en del af barnet bliver fjernet. Katastrofe! Kan jeg harve tillid til dig?

Tillid/mistillid

Som voksne kan det virke meget rationelt, men prøv at forestille dig, at du har en oplevelse af, at der rent menneskeligt (fysisk og psykisk) bliver fjernet noget fra dig, når du eksempelvis forlader vuggestuen, din bamse bliver glemt. Men oplevelsen er, at en del af dig bliver glemt.

For at kunne være her i verden må barnet finde overlevelsesstrategier, så det kan være her uden at miste sit jeg, sit ’nej’.

• Følelserne må pakkes væk
• De voksne er ikke til at stole på
• Jeg må klare mig selv
• Jeg bevarer kontrollen i situationen over andre, for så sker der ikke noget
• Jeg bliver ikke kontrolleret og ydmyget, forrådt eller på en måde overtaget af en usynlig kraft.
• Jeg har magten – og jeg har kontrollen.

Hvordan mærkes de sætninger i dig? Er der noget du kan genkende? Kan du mærke kampen indeni? Årvågenheden?

Vi kommer alle sammen igennem denne fase mere eller mindre mødt og set – mere eller mindre i balance. Det kan være små ting, som sætter sig til en beslutning i barnet. Det kan være en flytning af vuggestue eller hjem, der har virket faretruende eller forandrende, der sætter sig som et ’kan selv’. Det er tilliden/mistilliden, der er på spil i denne fase, gå med andres eller egne impulser. Der er en grund til denne struktur også kaldes autonomi for det er uafhængighed, der står overfor det at turde nærheden.

Det kropsterapeutiske arbejde

Fra et kropsterapeutisk synspunkt handler det om at skabe tillid, møde personen lige der, hvor det bliver svært at være i sit ’jeg’, i sit nej og skubben væk. For noget her er ikke blevet mødt i tillid og i trygge rammer til, at det har været livgivende at vise sine følelser og behov frem, være i nærværet og relation til en anden.

 

4. Den masochistiske karakterstruktur (vilje)

Når jeg viser dig min vilje og kraft, så er jeg forkert / skammer mig

I den fjerde struktur er barnet nået til alderen, som ofte kendetegnes som trodsalderen. En fase, hvor barnet veksler mellem at have behovet for nærheden og samtidig længes efter friheden. Kraften og viljen i barnet bliver mere tydelig – også i kroppen i form af en mere robust, kraftfuld krop, hvor viljen, vreden ofte kommer til udtryk. Eller også bliver det holdt tilbage i frygten for at miste nærheden, blive gjort forkert, skældt ud og på anden vis frataget sin kraft. Det er lidt sætningen: ‘min vilje – din kraft’.

Som Lowen fortæller det, er der en dobbelthed her, idet det ydre bliver underdanigt og lydigt, mens det indre er i oprør, trodsigt – og sagt med lidt andre ord: dømmende og fordømmende. Oplevelsen i kroppen er det tilbageholdte udtryk i halsen, i taljen – den indvendige trykkogers, mens det ydre virker udtryksløst og roligt på sin vis.

Mærk denne struktur på dig selv. Kroppen der holder ud, holder inde, bare bærer det hele på sig, som nok skal klare det, selvkritikeren indeni og/eller politibetjenten i den ydre verden. En energestik ladet krop,  der kan bære verden på sine skuldre til dommedag.

Mærk sorgen, vreden, tristheden, tungheden, kraften i kroppen, der holdes tilbage.

Hvad kommer du i kontakt med?

Grunden til, at jeg har anvender ‘min vilje – din kraft’ stammer fra bevægelsen i, at kraften i barnet bliver givet væk til de nærmeste omsorgstagere. Viljen lever fortsat i barnet, men selve kraften undertrykkes eller bevidstheden om kraften er der slet ikke. Det bliver til en oplevelse af at sidde fast.

Det kropsterapeutiske arbejde

På briksen kan det blive overvældende at komme i kontakt med kraften indeni og mærke, hvordan kroppen (og stemmen) reelt er fastholdt i et spænd – og på den anden side, hvad der sker, når der bliver plads til at være uden at være forkert eller bliver udskammet. Det tager tid at komme ‘ind under huden’ på denne struktur, for viljen er stor og stærk ift. at blive i mønstrene, i nærheden og holde ud. Dette er blot nogle af bevægelserne, når viljen og pleasergenet er stort.

 

5. Den rigide karakterstruktur (kærlighed)

Jeg overgiver mig helst ikke, for så ser du tomheden og sårbarheden

Det kunne meget vel være en sætning, som et barn i denne fase af sin udvikling siger. Jeg er nu kommet til den sidste karakterstruktur i rækken. Denne struktur har et så flatterende navn som ’den rigide karakterstruktur’.

Rent udviklingsmæssigt er denne struktur funderet i alderen fra ca. 3 til 6 år. I denne fase af barnets psykologiske udvikling (og kropslige) er kønnet, kærligheden og relationer på spil. Det handler mere om roller, om fremtræden og om kærlighed. Og i det ligger frygten for at overgive sig, give sig hen, sænke paraderne, blive afvist i barnets rækken ud efter kærlighed. Det bliver til et ‘jeg overgiver mig aldrig’.

Som Lowen beskriver kroppen i denne struktur er den velproportioneret og harmonisk i sine enkelte dele. Kroppen er fuld af liv, sundhed, klart blik og ret frie og livfulde bevægelser. Dog ligger der en stivhed – eller rankhed i kroppen og bevægelserne. I rankheden gemmer sig stoltheden.

Stoltheden

Stoltheden gemmer over en stædighed og derved en sammenhæng med den foregående karakterstruktur ift. stædighed, kraft og vilje. Men i den rigide struktur handler det om, at gives der slip bliver personen udstillet og gør måske en tåbelig figur. Så der er en bevægelse af at holde kontrollen og beherskelsen for at gøre en god figur – ikke at fejle eller på anden vis opføre sig tåbeligt og blive grint ad. På en måde kan det forbindes med ordentlighed, dog ligger der to forskellige bevægelser i denne struktur. Den ene er en mere flamboyant type og den anden er den bonnerte lady eller gentleman.

Som mit logo viser, er det friheden, der har betydning, hvor kærligheden er længslen. I mit logo fylder hjertet i brystet – og det gør det også i den rigide struktur. De har hjertet med i deres handlinger, men det får ikke helt lov til at styre. Det er udviklingen!

Stil dig rankt, brystet lidt frem som en soldat. Hav en oplevelse af, at du er lige her i virkeligheden, ambitiøs og effektiv. Du skaber tillid og har overblikket. Gå rundt på denne måde – fødderne lige frem, kroppen alignet, lidt stiv i ryggen, men ellers atletisk. Det sårbare gemmes væk – tomheden skjules i fremtoningen.

Hvordan mærker du denne fase i dig selv og din krop?

Det kropsterapeutiske arbejde

I det kropsterapeutiske arbejde vil jeg overordnet have fokus på at give plads til, at det sårbare får mulighed for at kigge frem, at hjertet får plads. Første trin er at få løsnet kroppen fra top til bund – åbne for energierne, anerkende deres dygtighed og mulighed for at slippe en smule på briksen. Det kan tage sin tid for rollerne, kasketterne i livet er så indgroede, at selve jeget er ’glemt’. Hvem er jeg egentligt, når jeg ikke handler og er effektiv?

Afsluttende

Afsluttende er det vigtigt at skrive, at vi er igennem alle faserne og har derfor træk fra dem alle på en eller anden måde. Der kan være en eller to strukturer, der skinner mere igennem i dig og din energetiske krop. Dem vil jeg betegne ‘hverdagens overlevelsesmønster’. De kommer til syne i det realtionelle felt, på arbejdspladsen, din tilgang til dig selv og andre, i adfærd, handlinger og i din adgang til dig selv. Det fantastiske er, at det er muligt at arbejde med disse strukturer, med den energetiske krop, så den bliver balanceret. En krum krop, der bliver rank etc. Så vid at det ikke er ‘sådan er det bare’. Det er muligt at være med kroppen og dig på en anden måde i voksenlivet.

Kærlig hilsen

Marianne

Mit liv med eksem – en personlig beretning

Her kommer en personlig beretning om, hvordan jeg har levet med eksem det meste af mit liv, og hvordan jeg har haft det med at have eksem.

Jeg har fået overleveret, at jeg havde eksem på kroppen ret efter, jeg var blevet født. Mine egne erindringer går langt tilbage i barndommen. Jeg husker at have eksem i knæhaser, albueled, håndled, på fingrene, over øjenlågene, på ballerne, ja alle de steder, hvor der på en eller anden måde var en tynd hud, et led, dér havde jeg eksem. Eksem, som på billedet eller versionen med små blærer, åbne sår og rød hævet hud, fordi det kløede helt vildt og særligt om natten.

Jeg kan huske som barn, at den værste periode på året, var, så snart dagene blev mørkere, citrusfrugterne havde indtaget butikshylderne, og det var koldt og klamt udenfor. Mit eksem blev til tider rigtig slemt i den kolde tid. Så slemt at jeg sov med bomuldshandsker på om natten for ikke at kradse mig selv til blods. Men det skete alligevel, for det KLØEDE det skidt!

70’ernes nylontøjet og polyestertøjets indtog gjorde slet ikke noget godt for mig. Jeg kunne ikke ’ånde’ i det tøj, og mit eksem blev blot værre. Så min mor har virkelig været udfordret ift. at finde bomuldstøj til mig. Derfor var det også ofte hjemmesyet eller strikket tøj, jeg havde på. Eller jeans, bomulds T-shirt og kondisko.

Eksem og andre ubalancer

Og det var ikke kun eksem, der udfordrede mig, for der fulgte også hovedpine og meget træg mave med for mit vedkommende. Tendens til bylder, bygkorn, øjenbetændelse, ondt i maven, opkast m.m. Senere i barndommen kom pollenallergi til. Det var som om det begrænsede hele min krop og mig. Som at leve i en osteklokke, i ubalance både udenpå og indeni, men jeg viste ikke andet. Kendte ikke til andet.

Det gjorde ondt i de eksemfyldte led, i den hævede og betændelsesramte hud, men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg egentlig havde det bedst, når jeg fik bevæget mig. Og ikke en gåtur, nej sådan rigtig bevæget mig. Det var som om, at så virkede min krop mindre forgiftet og hovedpinerne var mindre.

Som barn var det rigtig svært. Svært at være til fødselsdage med røde eller grønne sodavand, røde pølser og vingummi i alle regnbuens farver. Noget der tidligt blev observeret, var at jeg reagerede på farvestoffer. Så fødselsdage hos klassekammerater var ikke altid lige nemme – at sige nej tak til det de andre fik, at skille sig ud, at stå op for mig, det turde jeg ikke. Og jeg gjorde det ikke, for nøj, det smagte jo godt for et kræsent væsen som mig.

Det var svært at have med dyr at gøre, katte, hunde, heste, min pony, for skidtet og hårene gjorde ikke altid noget godt. Men det var min glæde at være blandt dyrene, for de tog ikke notits af min eksem. Det lå mere hos mig og min oplevelse med det – og projektet eksem.

Projektet eksem

Der er prøvet meget – rigtig meget for at komme eksemen til livs i barneårene. ‘Medicinske’ cremer af diverse art med binyrebarkhormon eller andet mindre godt i, paraffinolie bade, lysbehandling i Næstved, alt muligt for at gøre noget for mit eksem, min fordøjelse, diverse vitaminer/mineraler og eliksirer. Jo, sundhedssystemet og det alternative blev afprøvet flittigt i min barndom. Lige lidt hjalp det. Nogle læger mente, at jeg ville vokse fra det, børneeksemen, men det fortsatte i teenageårene.

Min mor fandt dog ud af, at solen og havvandet gjorde noget rigtig godt for mig om sommeren, så det er blevet til en del tid i sommerhuset ved Marielyst eller i Vestermark, Lolland. Noget andet, der også blev meget tydeligt, var, at jeg fik det værre op til jul, og det viste sig at være citrusfrugter: appelsiner og klementiner. Da det blev opdaget, så blev julemåneden tålelig. Dog havde jeg ofte betændelse i øjnene eller bygkorn i de kolde måneder – det blev der et stykke tid endnu.

Eksemens klamme hånd

At have eksem og på den måde skille sig ud som barn og ung, gjorde noget ved mig. Nok mere inden i mig. Jeg syntes, eksemen var ulækkert, klam og det har nok gjort mig mere tilbagetrukket, set i bakspejlet.

Jeg lærte at leve med det, sådan da. Lærte at leve med, at jeg nok skulle have et arbejde, hvor jeg skulle sidde på kontor – men det støjede og larmede inden i mig. Det ville jeg bestemt ikke, og derfor blev idræt i skolen og det at hjælpe til på gården nok mit frirum. På en måde væk fra det traditionelle, det fastlåste og begrænsende. Friheden og mulighederne har nok qva eksemen altid været prioriterede værdier fra en tidlig alder.

På Gunslevholm Idrætsefterskole i 1989/90 var min nysgerrighed for det alternative allerede vakt. Jeg havde bl.a. afspændingsmassage og ‘kroppens veje’ om zoneterapi, diverse fastekure med yoghurt eller kun ris. Jeg oplevede på dette år, at mit eksem ændrede sig, at noget gjorde godt. Om det var den fysiske aktivitet, massagen som gjorde underværker for en meget træg mave eller det blot var teenageårene og nysgerrigheden til krop og menneske, det ved jeg ikke.

Vendepunktet

På et tidspunkt i gymnasiet udviklede jeg om vinteren i 2.g så voldsomme problemer med hårsækbylder på baglårene, at jeg måtte have gamacher under mine cowboybukser for ellers væskede det igennem. Og selvfølgelig hang det sammen med eksemen og min krops tilstand.

På det tidspunkt blev jeg sendt til en biopat i Nykøbing Falster og blev testet ift. vitaminer, mineraler og fødevarer. Jeg blev sat på en streng 3 måneders detox, hvor en del fødevarer blev udelukket fra kosten,. Jeg fik helsekostpræparater til at understøtte udrensning i lever og nyre. Og dengang var det virkelig svært at finde alternative fødevarer – glutenfrie produkter og plantebaserede drikkelse. Kuren har nok været ret ensidig, MEN først blussede mit eksem op og så efter 3 måneder var jeg for første gang i mit liv eksemfri. Det var helt vildt. På det tidspunkt var jeg 19 år gammel.

Kostens betydning

Fra da af valgte jeg at udelukke visse fødevarer fra min kost – syreholdige, stivelsesholdige og så vidt som muligt mælkebaserede produkter og gluten. Jeg har formået at være eksemfri i rigtig, rigtig mange år. Få gange er det kommet tilbage, som det kan ses på billedet. Og så har jeg straks ændret på kosten, ført mig selv tilbage på den gode kost eller set på, hvad jeg har gjort anderledes de forgangne måneder.

Det kræver, disciplin, udholdenhed og tro på at være på rette vej. For det hjælper! Det hjælper at se på sin kost at lave de nødvendige ændringer – og helst med professionel rådgivning.

Hvad kan eksem være et udtryk for?

Der er mange faktorer, der kan spille ind. Eksemen er et udtryk for den ubalance, der er i kroppen – inflammation, dårlig vejrtrækning, mulige chok, tilbageholdenhed, stagnation, øget syrlighed, ubalance i organerne – særligt de rensende organer etc. – stresstilstande, uudtrykte følelser, ydre eller indre ’forurening’ m.m. Eksem kan vise sig på mange måder og derved være forskellig fra person til person.

Jeg har haft nogle gode snakke med min barndomsveninde Pernille Kruse, som i dag er ernæringsterapeut med egen praksis og ellers har en kandidatgrad i human biologi. Vi har talt en del om vores barndom, om mine udfordringer med eksem, og hvad det er, der sker i kroppen. Samlet vores viden om kroppen ud fra forskellige tilgange som ernæringsterapeut og kropsterapeut, og det vi begge har med i betragtningerne er leveren og nyrernes funktion og fordøjelsens balance.

Min eksem i dag

I dag har jeg eksem i håndleddene igen. Det har stået på længe nu. Sommerens varme og havvandet har kun haft en lille indflydelse. Kosten har været til den nydelsesmæssige side, så der er ikke passet på sukkerindtaget. De seneste 2 år har jeg i pandemien ligeledes anvendt engangslagner til behandling, som har trigget eksemen. Det har taget mig lang tid at nå til den erkendelse.

Jeg startede med kosten, med detox, med lever/nyre understøttelsen, motionen og tjekkede ind med presset, jeg har været i både som selvstændig og med skiftet fra København til Århus. Men eksemen blev ved at være der og blev værre. Nogen gange kan det være et KÆMPE detektivarbejde at nå frem til, hvad det er, der giver mig eksem pt.? Så eksemen er min evige reminder om, hvordan jeg har det både kropsligt og sindsmæssigt. Er der balance, harmoni eller er der noget, som jeg ikke har taget mig af.

Rens din krop og dit sind

Dette forår skal jeg på en detoxkur igen. Denne gang med udgangspunkt i den yogiske version, som jeg glæder mig til at prøve. Ellers er rensende te min følgesvend ligesom citron i lunkent vand og gode fiske-/planteolier (kapsler), der hjælper huden – ikke til at smøre på huden, da det i mit tilfælde gør, at min hud så ikke kan ånde.

Ellers har jeg prøvet flere forskellige detoxkure, udrensningskure for leveren og efterfølgende tarmskylninger igennem årene, som har givet et energiboost og renset kroppen, for det der nu havde ophobet sig, og som min krop ikke selv kunne udskille.

I dag er jeg motiveret og optimist, når det kommer til mit eksem, og når jeg hører andre fortælle om deres kvaler. Jeg ved, at det kan lade sig gøre at komme dertil, hvor eksemen ikke længere fylder dagligt eller sætter begrænsninger i adfærden. Men det kræver en indsats, det kræver at finde de behandlere, der ser på hele kroppen, på energi og på kost. Det kan lade sig gøre at få sin krop tilbage, få en ny og mere energifyldt version af sig selv frem.

Kærlig hilsen

Marianne

 

Aktiv hverdag? Tips og en kropsterapeutisk vinkel på en aktiv krop

Da jeg selv var væsentlig mere idrætsaktiv, end jeg er i dag, modtog jeg ind imellem kropslig behandling. Det var dejligt, forløsende i den spændte muskulatur lige i øjeblikket. Det var først, da jeg selv prøvede kropsterapi i 2004, at jeg tænkte: ’wow det her kan noget’. ‘Det her gør noget godt for mig med en aktiv hverdag.’

Nu forstår jeg ligesom, hvorfor danske kropsterapeuter i dag er behandlere under Tour de France, i fodbold- og håndboldklubber på motionist- og eliteplan. Det her handler om mere end at behandle specifikke muskler i kroppen, det er hele kroppen, men så sandelig også behandling af det hele menneske.

Kropsterapi – terapi for krop og sind

Kropsterapi fra de fire største og banebrydende skoler i Danmark (Body-SDS, Manuvision, Totum og Body-all-Mind) er en terapiform med kroppen som udgangspunkt. Behandlingens kombination af massage-, akupressur-, zoneteknikker m.m. aktiverer bl.a. lymfesystemet og kredsløbet, så spændinger i muskler, inflammation og hævelser får en øget blod- og lymfecirkulation, som øger udrensningen af affaldsstoffer – og hjælper til en forbedret vejrtrækning. Behandlingen har mulighed for at understøtte en øget kropsbevidsthed og ’performance optimering’ i krop og sind. Denne form for kropslig og mental behandling har flere og flere idrætsaktive på både motions-, elite- og professionelt niveau taget til sig i forhold til at holde krop og sind på toppen.

Efter en aktiv hverdag og præstationer har krop og psyke nemlig brug for at restituere, evaluere og optimere til næste træning, til næste kamp, til næste dags arbejde. Det kropsterapeutiske arbejde har en særlig restituerende og optimerende effekt på kroppen.

Hvorfor vil jeg anbefale kropsterapi?

Ud fra et mere præstationsorienteret synspunkt har det aktive menneske brug for, at krop og psyke er i tip-top form og samarbejder. Når du dyrker motion/idræt og derved presser kroppen, så er kroppens naturlige reaktion en stressudløsning. Det er i den sunde ende, så længe du ikke overgør din træning og lytter til kroppens signaler. Stressudløsningen er en naturlig del af vores kropslige reaktioner. Den er til stede for, at du kan handle i situationen. Det er først, når stressen bliver så vedvarende, at den har en nedbrydende effekt på din krop og dine handlinger, den usunde stress. Du kan læse mere om, hvordan jeg ser på sund og usund stress i et kommende blogindlæg.

Positiv effekt på nervesystemet

Den pulserende behandling skaber flow og gennemstrømning i muskulaturen, ’opløser’ stivheden i de brugte muskler, aktiverer lymfesystemet så affaldsstofferne (bl.a. mælkesyre fra musklerne) hurtigere bliver bearbejdet. Kroppens parasympatiske og sympatiske nervesystem bliver samtidig balanceret. Den megen præstation og aktivitet fra det sympatiske nervesystem under aktivitet/kamp kan forløses og ’komme ud af kroppen’. Se blot på dyr, som er blevet jaget på savannen, de ryster sig efterfølgende for at komme af med ’spændingen’ eller stresstilstanden i kroppen. På samme måde kan kropsterapien forløse den højaktive spænding hos idrætsudøveren og give plads til, at kroppen kan selvhele og øge optimeringen ret efter behandlingen.

Kropsterapi kan hjælpe med, at krop og sind er i tip-top form, kan levere en høj koncentrationsevne over en lang periode i den aktive hverdag og med mange stressmomenter: højaktive øjeblikke, hvor alt har brug for at falde i hak for at tage sejren hjem eller gøre sit bedste netop i dette øjeblik. Men kropsterapien gør ikke arbejdet selv. Du skal med på banen, det er dine valg og handlinger, der er afgørende i din hverdag.

Det første gode tip:

’Shake it of’: giv dig selv en god rystetur, enten stående eller liggende på gulvet efter udstrækninger. Gerne 1 minut eller mere. Mærk, hvad det gør ved din krop, dine arme, ben, din vejrtrækning.

Se denne video med rysteøvelser.

 

Den kropslige og psykiske sammenhæng

Det handler om meget mere end muskler, knogler og hud

Når et område beskadiges igen og igen, hvad kan det så være interessant at have særligt øje på?

I store træk vil jeg dele tilgangen op i flere dele. For det første den fysiske, muskulære genoptræning af det beskadigede område, dernæst vil jeg være nysgerrig på den neurologiske genoptræning. Hvad er det for signaler det beskadigede område via nervebanerne får sendt til hjernen og viceversa? Fortæller området, at det forsat er beskadiget, så vi kropsligt naturligt passer på området?

Den mentale eller psykiske side er det sidste område, jeg vil nævne. Her er det interessant at spørge ind til her-og-nu situationen: hvad fortæller du dig selv ifm. skaden? Hvilke begrænsninger lægger du på området? Hvad får vi ubevidst fortalt kroppen? Måske kan der opstå en form for mistillid til kroppen i det område, som er beskadiget. Og den tillid skal genvindes.

Derefter kan det have interesse at spørge ind til, hvad der er gået forud for skaden. Bl.a. har noget udfordret dig længe, eller lukker du af for noget for at kunne præstere igen og igen? Er du på rette vej i livet, med det du laver nu? Den kropslige og psykiske sammenhæng har et langt større sammenspil, end hvad vi som moderne logiske, fornuftige, præstationsorienterede individer går og forestiller os.

At spænde ballerne sammen

Et klassisk udtryk fra det danske sprog, som siger mere end, hvad du regner med. At tage sig sammen, at præstere, at yde over forventning. Det kan alt sammen føre til spændinger længere oppe – lænden – eller længere nede med stive bagben, usmidig gang og ufleksible fødder.

Prøv at rejse dig – spænd så ballerne alt hvad du kan. Stå et øjeblik og mærk, hvad det gør ved dig.

Ja – åndedrættet bliver også påvirket, kroppen bliver fastholdt, du bliver fastholdt.

Som behandler vil jeg være nysgerrig på det menneske og den krop, jeg har på briksen. Hvad fortæller kroppen mig, at den har som udfordrer? Hvad er det for ting netop dette menneske har af overlevelsesmekanismer for at være i verden, og hvordan vil kropsterapien kunne skabe rum og plads til en øget kropsbevidsthed og forståelse af én selv.

Det andet gode tip:

’Spænd op’: for at balancere en overspændthed i eks. musklen piriformis og de store ballemuskler. Spænd aktivt op i muskulaturen i 20 sekunder og slip så spændingen. Gentag gerne processen 2-3 gange.

Denne øvelse kan gøres for flere områder af kroppen. Se evt. denne video med release contraction øvelser.

 

Undgå at skaden sker – eller ups hvad nu!

Fik du lige lavet det dér lille vrid, så det smældede i baglåret (muskelforstrækning, fibersprængning)? Eller vred du om på anklen, så den nu er udstyret med et stort blåligt strudseæg, hvor du nu bare venter på, at det vil gå i sig selv igen, så du kan komme i gang med din aktive hverdag. Fortvivl ikke. Husk, uanset er det altid en god idé at få din egen læge til at kigge på skaden og give dig nogle retningslinjer for hvad så?

Der, hvor kropsterapien viser sig som en hjælper på vejen mod hurtig recovery, er blandt andet i forbindelse med muskelforstrækning, fibersprængning eller ankelforstuvning, ømme led m.m. at kunne skabe det føromtalte flow og gennemstrømning i området omkring den beskadigede muskel/det ømme led.

Gennemstrømning til området, så det kan selvhele

Sammen med at øge gennemstrømningen i området er det af betydning af få åndedrættet med. Ved et øget åndedræt og ’oplåsning’ af spændinger i mellemgulvet, kan kroppen få mere ilt, gennemstrømningens effekter øges og giver mulighed forbedring af udskilning af affaldsstoffer (’fjernelse’ af det beskadigede – hævelser: såsom blodansamlinger i det ødelagte væv, slag m.m.) give plads til ’friske, iltede forsyninger’ til det beskadigede.

Restitution

Det aller vigtigste i forbindelse med skader eller mange timers træning er at give kroppen mulighed for at restituere. Under restitution kan kroppen genopbygge det ødelagte, muskelfibrene, de beskadigede områder, genoprette organsystemerne og igen fylde kroppen med ilt, væske og næringsstoffer. Og gerne vende tilbage til udgangspunktet før træning eller endnu bedre øge kroppens ydeevne.

Kropsterapien arbejder særligt med østens syn på kroppen (stabilitet: yin og yang) via meridianbaner, organrelationer og deres mentale relation. Et arbejde i at energiudløse og balancere organerne, balancere følelserne som relaterer sig til organerne og meridianerne. Derudover er lymfesystemet af betydning og derfor laver jeg en intro til det her.

Lymfesystemet og immunforsvaret

Det at få løsnet op omkring det beskadigede område og i resten af kroppen er også med til at sætte gang i selve lymfesystemet. Kroppens lymfesystem er et kæmpe rørsystem i kroppen og er en del af dit immunforsvar og dermed en del af din krops evne til at bekæmpe sygdom, skader m.m. Ved at arbejde med lymfesystemet, løsne op ved f.eks. lyske, skuldre og hals igangsættes udskilningen af affaldsstoffer fra vævsvæsken i din krop og fra blodbanerne. Immunforsvaret, kroppens forsvarssystem, vil altså ved behandling blive stimuleret til at kunne hjælpe med til at hele kroppen efter skader, efter træning og kamp/turnering. Ja, i det hele taget i dit daglige liv med arbejde, familie, børn, gøremål etc.

Det tredje gode tip:

’Regelmæssig behandling gør underværker: styrker dit immunforsvar og livsenergi’

Står du i en situation, hvor det ikke kan lade sig gøre, vil jeg anbefale dig ledøvelser før løbeturene eller anden træning.

Med ledøvelser får du vakt kroppen til live, giver dig selv en god opvarmning af de store og essentielle led og er med til at grounde dig, hvis dette er en udfordring. Ledøvelserne og kropsterapeutisk træning er din mulighed for behandling af dig selv og din krop.

Prøv min video med ledøvelser før din næste løbetur eller træning.

Kærlig hilsen

Marianne

Hvem lader du bestemme? – Balancen mellem ego og essens

Hvor tit oplever du, at du er fanget i dine tanker (ego) for at regne den ud, at tænke grundigt over udfaldet af en situation, eller hvordan du skal forholde dig til situationen? Hvad vil være det klogeste? Eller jeg må hellere gøre sådan her, for det er mest logisk, forventet eller ’de siger’ jeg skal gøre sådan. Hvem lader du bestemme?

Der kan flyve oceaner af tanker igennem hovedet, i en god blanding sammen med lignende situationer eller gamle handlemønstre. Faktum er, at langt de fleste af os handler på vores fornuft, snusfornuft, overbevisninger og tanker frem for ud fra vores herte (essens) eller intuition, mavefornemmelse. En intuition, som er fri af tankernes kraft. Så fornuft er ikke det samme som intuition. Fornuften er tankestyret, analyseret til bunds.

Hvad sker der med fornuften?

’Det er fornuftigt’. ’Dygtig pige/dreng’.

Det er der en læring i, en opdagelse af egoets higen efter mere, efter alle ordene, som jeg nævner i Egoet i dig, mig og kroppen. For når jeg handler ud fra fornuften, så tilfredsstiller jeg omgivelserne, der er ros på vej og mit ego glæder sig.

’Det var et fornuftigt valg, du traf der’, ’pæn pige’. Det har jeg i hvert fald hørt mange gange selv. Jeg har også i voksenlivet måtte tage mig selv i at hige efter ordene, rosen og anerkendelsen. Der, hvor jeg faktisk er endt med at please fremfor at stå ved mig selv. Mit ego har beskyttet fra at blive såret og afvist, men ligeså meget holdt mit indre selv adskilt og beskyttet fra den ydre verden.

Det er heeelt naturligt.

Lad mig gentage: det er helt naturligt!

Langt henad vejen hjælper fornuften os på vej. Egoet i et hvert menneske udgør den ene side af vægtskålen. I den anden side af vægtskålen er hjertet, intuitionen, den indre kalden, som hos bl.a. helt små børn er tydelig.

Små børn er endnu åbne for den uhåndgribelige verden – energiverdenen eller den spirituelle verden. De har endnu ikke fået formet deres ego, fået fortalt at 1+1 = 2.

Det kommer senere i barndomsårene. Så forsvinder uskylden, det naturlige og jordnære.

Hvordan finder jeg balancen i voksenlivet?

Ind i mellem kan det føles som nogle kæmpe rutsjeture i livet. Nogle gange fra den ene dag til den anden. Eller fra den ene uge efter den anden. Det kan virke opslidende, energislugende og udmattende, når du tager en rutsjetur med egoet som medpassager.

Så hvem lader du bestemme, og hvordan kan du finde balancen mellem ego og essens? Blive opmærksom på og træne dig selv i at have en bedre balance og mere grounding i dig selv.

Jeg vil give dig et par redskaber med, som jeg selv benytter, når mit ego bliver fordømmende, fastlåst og alt andet end kærligt og omsorgsfuldt. Når jeg har brug for at skabe mere balance mellem ego og essens, så jeg igen anerkender det menneske jeg er desuagtet fejl og mangler.

3 tips til at finde balancen mellem ego og essens

1. Jeg anerkender, at egoet er der og lytter til, hvad det har at sige.

For i det egoet har at sige, ligger også et offer- eller lidelseshistorie, som handler om noget helt andet end lige nu, situationen lige nu.

Lyt ind til hvad det er, skriv det ned, sig det højt, fortæl det eventuelt til en person du har et nært forhold til. I selve processen med at sige det højt, har du mulighed for at få et mere objektivt billede af, hvad der sker. Hvad der er du fortæller dig selv og holder fast i.

Når du finder ind til, hvad det er du holder fast i. Spørg dig selv, hvordan du gerne vil være? Der ligger en længsel efter noget andet skjult i egoet. Hvad vil du gerne være? ’Jeg vil gerne være groundet, fri og åben.’

2. Jeg tjekker in med, hvad denne lidelseshistorie handler om.

Jeg giver mig selv mulighed for at omfavne det, som ikke har fået plads. Det kan være som eksempel, at jeg har valgt at holde min mening tilbage, fordi jeg var bange for ikke at blive anerkendt, hørt, have betydning, være forkert, være for meget etc.

Jeg skriver f.eks. på mit spejl, ’at min mening også har værdi’, ’at jeg er god nok’, at jeg er elsket’ etc. og gør det til en vane i hverdagen at sige det højt til mig selv, mens jeg i spejlbilledet møder mig selv. For spejlbilledet reflekterer din tilstand, den energi andre oplever. Så når du møder dig selv, vil andre også møde dig.

3. Intuition og at lytte ind i essensen.

En måde at få tunet ind på sin mavefornemmelse og sin essens er ved at lade den første tanke være den guidende. Prøv f.eks. at gå en tur og lad dine sanser og din mavefornemmelse være din guid i hvor du går hen og hvad du oplever på din vej. Jo mere, du vælger at åbne op for dine sanser og din intuition, jo mere træner du dig selv i at lytte ind i dit inderste og derved finde balancen mellem dit ego og essens.

Og det er helt okay! Både ego og essens må gerne være der. De er begge en del af os, spørgsmålet er, hvem lader du bestemme?

Kærlig hilsen

Marianne

Måske vil disse artikler interesse dig:
Egoet i dig, mig og kroppen
Essens: er du kommet hjem?

 

Essens: er du kommet hjem?

Med dette indlæg vil jeg tage dig med ind i essensen og kroppen. 

Essens og personlig udvikling hænger for mig uløseligt sammen. Når jeg omtaler essens, så er det i sin form en værens tilstand eller måde at omgå sig selv og andre på. Det er, hvor overlevelsesmønstrene, den indre kritiker, fordømmelserne, mors / fars stemme og irettesættelser er til stede, men ikke viser vejen eller er det spor, du fortsætter i.

Vælger du at fortsætte med de samme vaner og mønstre? Eller har du en inderlig lyst til at lære dig selv bedre at kende og finde nærmere ind til, hvad du er her på jorden for og kan bidrage med?

Essens er på mange måder hjertelighed, rummelighed, den blide, skabende og omsorgsfulde stemme i dig. Jeg ser det som en hjerte-energi, når jeg står ved min kerne og sjæl.

Enneagrammet og essens

Typeværktøjet enneagrammet og dets 9 hovedtyper er et udviklingsværktøj, som bl.a. taler ind til overlevelsesmønstre, ego og essens. Hver type har deres pit fall, hvor egoet er altdominerende og ligeledes et lysende selv, hvor essens får plads og kommer til udtryk.

Når du vælger at gå ind i et arbejde med dig selv og din personlighed, sjæl og hjerte, kommer forskellige ’drivkrafter’ frem. Det kan være en tålmodighed, selvrespekt, autenticitet, indre ro, tiltro, tillid, grounding, taknemmelighed, engagement. Alle værens tilstande og egenskaber er energi, du og jeg har i os, og som kommer til udtryk på forskellig vis.

Er du kommet hjem?

Så når jeg skriver ’er du kommet hjem,’ vil jeg gerne have dig til at se indad og mærke, hvornår er du kommet hjem til dig selv? Sådan derinde i kernen, hvor der ingen selvfordømmelser er eller burde, skal etc. Hvor du har mulighed for at være som person. Du skal ikke noget. Bare være og mærke. Vide at det du mærker og tænker om dig selv, kommer fra hjertet, fra kærligheden og omsorgen til dig selv og dine omgivelser.

Essensen i kroppen

Essensen i kroppen er forbundet med hjertet, men også med kontrol og det følelsesmæssige forsvar jeg oplever, når jeg behandler klienter. Hjertet beskyttes fysisk med et pansret bryst, muskelspændinger eller ved at trække skuldrene ned og frem ind foran kroppen. Det er måder at skærme for hjertet, men også at skærme for at træde ud, som den person du er indeni.

Når jeg nævner kontrol og følelsesmæssigt forsvar, så ser jeg det i en anspændt, fastlåst krop, specielt omkring maven, i solar plexus. Jeg ser det i, om personen kan række armene frem og modsat evner at kramme sig selv. Er armene stive eller bøjelige og modtagende?

Der kan i bevægelsen være et behov for at kontrollere og holde på afstand. Hvad sker der, hvis noget kommer for nær personen, hjertet og den inderste kerne. Ved du, hvem du er derinde helt tæt ved rygsøjlen – kernen i dig selv?

Når essensen træder frem i kroppen, åbner kroppen sig. Både fysisk ved at blive mere smidig, levende, vital og åben i ansigtet, øjnene og i hjerteregionen. Åndedrættet bliver dybere og frit på en måde, der skal opleves.

Når jeg behandler, oplever jeg at se personen på briksen komme frem fra sit skjul, træde ud i verden på briksen, som det powerfulde og hele menneske, personen er. Essensen får plads og rum indeni kroppen og i sindet.

Ego og essens går hånd i hånd

Det er en rejse at finde ind i essens og lære at lytte til sit hjerte og sin sjæl. Vi er så vant til at lytte til alt andet omkring os, frem for at lytte til de svar, som er iboende i os, i vores sjæl. Det må ikke blive et mål i sig selv at forfølge essensen. Jagte ’så er jeg lykkelig resten af livet’.

Ego og essens går hånd i hånd, som yin og yang. Nogen gange er der mere af den ene end af den anden. Forskellen er, at du bliver trænet i og bevidst om, hvornår du er og handler ud fra det ene sted og ud fra det andet, når du vælger at åbne op for dig selv. Til andre og til dig selv. Er du kommet hjem til din essens?

Kærlig hilsen

Marianne

Er du nysgerrig på mine tanker og funderinger over ego, så læs mere om Egoet i dig, mig og kroppen

 

Egoet i dig, mig og kroppen. Hvad er egoet for en størrelse?

Jeg har haft en nysgerrighed med, der rækker ind i både sindet og kroppen i forhold til at finde ind i din og min adfærd. Hvorfor gør vi, som vi gør? Dette er mine tanker og funderinger over egoet, og hvordan jeg ser på det som kropsterapeut (og coach).

Egoet, din tro væbner

Egoet er din beskytter og vogter mod verden udenfor, som den tro følgesvend, væbner der fortæller dig, når du følger de i dig boende overlevelsesmønstre og strategier til at være her i verden. Egoet er på mange måder med til at få dig igennem livet. Det sikrer, at du ikke lider overlast, får det du vil have: om det så er opmærksomhed, anerkendelse, ros eller undgå konflikter med mere.

Egoet kommer frem, når jeg går i hovedet, i tankerne (og i gamle fastgroede følelser, overbevisninger) for bl.a. at undgå iboende sansninger og grundfølelser komme til udtryk. Måske kender du dette med at: ’ej, jeg burde …’, ‘jeg skal…’ eller ‘det bliver jeg nødt til …’ Så har du fat i dit ego, for det påbyder dig at handle på en bestemt måde. Eks. ’jeg skal stå dette igennem, når det er klaret, så …’

Det er som om, at en eller anden ufuldkommenhed kigger frem, en tvingen sig til noget i forsøget på at opfylde egoets ’have mere’ behov. Eckart Tolle skriver bl.a. om egoet og denne kalden på ‘have’.

Hvordan ser jeg på egoet ud fra et kropsligt fundament?

Jeg er nysgerrig på og interesseret i at dykke ned i, hvem det er, der siger det? Hvad er det for en stemme, som gemmer sig i disse indvendige snakke? Og hvordan kommer det til udtryk i dagligdagen og i din krop? At komme nærmere egoet i dig, mig og kroppen.

Egoet handler som nævnt om tillærte mønstre, strategier for at være her i verden og at føle på en bestemt måde. Når forandringens vinde blæser, og du eks. skal prøve noget nyt, så kan det være frygten kommer forbi og melder sin ankomst.

Frygten rokker ved dit ståsted, ved dit helle og fortæller dig måske, der er fare på færde. Noget vil ændre på den måde, som du (dit ego) ser på situationen, på verden på. Dit ego vil have tryghed og uforanderlighed, så hvad har du lige gang i, når du vælger at gøre noget andet end dine normale mønstre, gøre noget andet end det vi har aftalt?

Det kropslige indblik

Knæ og albuer

Rent kropsligt har knæene en funktion som bevægelige, fleksible, svajende med vinden i overgangen mellem fødder og hofter. Det bevægelige led i forandringens vinde. Låste knæ giver en stiv holdning, en ufleksibilitet og måske kommer en vis form for stædighed frem. ’Jeg vil ikke’. Hvis du lader knæene være låste, giver det sig udslag andre steder i kroppen – fødderne og hofterne.

Benene, fødderne, knæene og hofterne hænger sammen. Det er dem, du tager skridtene med ud i livet – enten vaklende, lidt stift, eller måske dansende og legende. Dit ego er med til at fortælle dig, hvad det vil have dig til godt at gøre ud fra den indre dommer, påbuddene, fortidens erfaringer.

Albuerne har ligeledes en bevægelig funktion i forhold til vores skuldre og håndled. Måske kender du udtrykket: ’at have rundsave på albuerne’. Altså igen en meget ’jeg-styret’, egostyret handling, som viser noget om en person, der vil frem. En person, som sætter sig selv først, tager sin plads, vil have opmærksomhed. Måske styre slaget gang.

Albuernes forbindelse i armen er essentiel i forhold til, om du kan tage imod og give fra et fleksibelt sted. Eller skubber du væk, forsvarer du dig selv, holder verden på afstand – stive arme, måske ømme albuer?

Bryst kasse og solar plexus

Brystkassen vidner om, hvordan egoet i personen har det. Hvordan spørger du nok? Brystkassen beskytter bl.a. hjertet, beskytter sjælen. Hjertet handler mere om sjælen, essensen, det lyttende sted i os. Så brystkassen er med til at give afstand til verden ved eks. en fremskudt brystkasse ved at spænde op i facaden, den ydre mur med et evt. spænd i solarplexus.

Solar plexus kan ses som overgangen mellem, hvad der sker i kroppen (følelser), og hvad der sker i vores hoved (tanker). Der kan ved en fremskudt brystkasse også tegne sig et billede af en mere overfladisk vejrtrækning.

En vejrtrækning som på en måde lægger afstand til at tage livet fuldt ind med alle de følelsesmæssige rutsjeture, det nu indebærer. Og en evt. sorg – sorgen over at have mistet, ikke at være blevet set og hørt som barn, over ikke at have udlevet sine drømme, over ikke at være i kontakt med sig selv/sit hjerte etc.

Hvordan kan jeg arbejde med mig selv, med mit ego?

Jeg kan ved at mærke, høre og lytte ind til klienten i det sagte og usagte få en idé om, hvad er der viser sig af overlevelsesmønstre i personen.  Hvordan egoet giver sig til kende i personen kropsligt.

Egoet kan også høres via stemmeføringen, måden der tales på til omverden og til sig selv. Siger du ’man’ eller du om dig selv, når du fortæller? Læg mærke til, hvordan du omtaler dig selv. Hvad der er for nogle ord, der går igen. Egoet har ofte en mere kommanderende, fastholdende, til tider stædig stemme, hvor essensen er mere understøttende, blid og rummelig.

Hvor meget får egoet lov til at være toneangivende i dine valg i livet?

Det er værd at huske på, at egoet beskytter og har en værdifuld plads. Vi kan ikke være det foruden, og det er heller ikke mine tanker og idéen med dette skriv, at egoet i os alle skal forsvinde. Det beskytter os i livssituationer, hvilket er anerkendelsesværdigt.

Læg blot mærke til, hvordan din person – tanker, følelser, handlinger, måden at være på i verden er ledet, ledet indeni.  Hvordan ser balancen ud i dig i forhold til at være ledet fra egoets ’have mere’, beskytter adfærd og din essens, dit inderste lysende, omsorgsfulde jeg.

Hvad lægger du mærke til omkring dit ego og dig selv?

Som med alt andet handler det om at træne, øve sig i at se sine egne mønstre/adfærd, tale med nogen om dem evt. få en oplevelse af, at det faktisk er muligt at vælge noget andet, end det egoet fortæller, selvom frygten banker på og fortæller dig, at det er farligt. Måske fortæller dit inderste, at det er det værd at prøve noget nyt, noget andet end det du er vant til. Måske har du endnu brug for at have egoet med som din beskytter, førend det føles ok at prøve noget andet. Så vær nysgerrig på egoet i dig, mig og kroppen.

Kærlig hilsen

Marianne

Er du nysgerrig på essens – dit inderste lysende og omsorgsfulde jeg, så tjek blogindlægget Essens: er du kommet hjem?

 

Tid til at mærke indad i dig selv

Du har måske oplevet et efterår, jul og vinter med høj energi, god fart på. Der har måske været omvæltninger, forandringer, fyringer, jobskifte, livs skifte, eller hvad der nu sker i dit liv.

De senere års verdensomspændende pandemi og andre omvæltninger og katastrofer gør noget ved mennesket individuelt og kollektivt. Det sætter frygten i spil, tager farten ud af hverdagen, forandre de vante vaner, væremåde og omgang med andre. På en måde giver det plads til noget nyt og andet, blot i et andet tempo. Det kan også være, at du blot er et sted i livet nu, hvor du har brug for at ændre dine vaner og have mere fokus på dig selv. Hvad du ønsker for den kommende tid?

Jeg har lavet en ca. 5 min. meditation til dig. Den guider dig til at mærke indad og lade din kerne, dit hjerte guide dig til, hvad du har brug for. Meditationen lægger op til, at du mærker ind i, hvad du har brug for at have med dig resten af dagen.

Uanset din tilgangsvinkel, så find tid til at mærke indad, mærke hvad du har brug for. F.eks.: ’Hvad har du brug for i dag?’ ’Jeg vil gerne være afslappet, gå med tillid og tage ting, som de kommer.’

Meditationen kan med fordel bruges til at skabe nye tilgange til at mærke indad. Den kan give dig et pusterum, ro og måske igangsætte nye tanker, vaner og fortællinger omkring dig – hele dig og dit væsen.