Karakterstruktur: kroppen afslører dine overlevelsesmønstre

– med udgangspunkt i Alexander Lowen

Karakterstruktur er en tilgang til at forstå, hvordan vores krop og tanker hænger sammen. Hvordan vores energetiske krop er ladet med (overlevelses-)mønstre, der former sig udfra forskellige faser fra undfangelse til ca. 6 års alderen. Der findes flere forskellige modeller og teorier desangående.

I dette indlæg vil jeg give dig en indsigt i Alexander Lowens tilgang til fem karakterstrukturer og den energetiske krop. Jeg tager udgangspunkt i bogen ’Bioenergetik’ af Alexander Lowen og udvider med den faglige og praktiske viden, jeg har tilegntet mig via uddannelse og kurser i dette felt.

1. Den skizoide karakterstruktur (eksistens)

Har jeg (min krop) en plads i verden

I denne første fase, hvor livet først er blevet til i maven og i de første måneder spædbarnet møder verden, kan der opstå bevægelser og mønstre. Hvordan har tiden i mors mave været, hvordan er fødsel forløbet, anbringelse, sygdom med mere kan muligt sætte sine spor.

Må du være her i verden? Eller har du en fornemmelse af, at du nok kommer fra en anden planet? Måske kan den virkelige verden virke fremmed for dig, overvældende, svær at rumme, være tryg i og blive en del af.

Som Alexander Lowen beskriver, så viser den første karakterstruktur et rigt fantasiliv og en evne til at overleve ved at trække sig ind i sig selv og derved afskære sig fra verden omkring sig. Her handler det om eksistensberettigelse.

Må jeg eksistere? I det bliver bevægelsen en afvisning – afvisning af sig selv, af sin eksistens, af verden, af følelser, krop og glæde. Prøv at forestille dig næste gang i sociale fællesskaber, at du er i rummet, men samtidig er du der ikke.

Hvordan opleves det?

Kroppen i denne første struktur kan være både inflexibel og hybermobil i leddene. Øjnene beskrives som om personen ser igennem ting, dvs. livet og kontakten er svær at tage. Kroppen kan være smal og atletisk i sit udtryk. For nogle kan det opleves som en fraspaltning, en dis-associering, hvor kroppen og følelserne ikke opleves som trygge at være i. Den energetiske krop er på en gang fyldt med energi, som er svær at være med/rumme og samtidig energiløs.

Det kropsterapeutiske arbejde

I det kropsterapeutiske arbejde bruger jeg ofte vejrtrækningen og kontakten til sig selv, som de første skridt til at fremme en bevægelse mod at have sin eksistensberettigelse og finde et trygt sted i sin krop. Første skridt handler om at turde sin energi og være i kroppen, mens vejret bliver trukket.

2. Den orale karakterstruktur (behov)

Når jeg opfylder andres behov, så er jeg til, beskyttet og elsket

Hvordan har du det med at kunne mærke, når du har brug for mad, skal på toilettet, har brug for at hvile dig eller sove? Er det svært? Jeg tænker ikke blot på en enkelt gang eller for en periode med lidt ekstra pres på. Hvor vi alle kan have en tendens til at springe frokosten over eller lige strække toiletbesøget. Nej, sådan helt generelt.

Eller måske kan du nikke genkendende til at have et lavt energiniveau, løbe tør for energi hurtigt, kunne mærke andres behov, følelser og tilstande på bekostning af dine egne. Der er måske en indre oplevelse af at have svært ved at stå på egne ben, som ifølge Alexander Lowen er en af bevægelserne i denne karakterstruktur.

Behov – rækken ud

På dette tidspunkt i barnets udvikling kan det endnu ikke gå, men er afhængig af, at omsorgstagerne møder barnets behov for mad, hvile, bleskifte etc. At barnet bliver næret. Og i lige så høj grad oplever den fysiske kontakt – barnet der rækker ud. Rækker ud fysisk med armene og indefra med øjnene. Når behov og rækken ud overhøres, og barnet ikke stimuleres på disse punkter, kan der opleves en grundfølelse af afsavn. Afsavn til stimuli af behov – at blive mødt, elsket, holdt om, beskyttet og støttet. Som Lowen skriver i sin bog, så kan personer med en behovsstruktur have en tendens til at klynge sig til andre mennesker.

Forestil dig, at når du går rundt blandt andre mennesker, så gøres noget i dig lille, vejrtrækningen bliver minimal, mens du søger at få opfyldt behov af andre omkring dig uden at give udtryk for det. Du suger ligesom til dig.

Hvordan mærkes det i dig?

Som du nok mærker, så er der noget her, som ikke tør stå alene, være uafhængigt – og det er netop udviklingsvejen. At turde stå op for sig selv velvidende, at folk fortsat vil være der, behovene blive opfyldt og personen derved ikke lider afsavn. Energetisk trækker personen sig ind til kernen af sig selv.

Det kropsterapeutiske arbejde

Denne tekst har jeg gjort så spiselig for dig som muligt – for der er MANGE flere nuancer på denne fase i barndommen. Men grundlæggende, som jeg ser det, handler det om afsavn, afsavn til omsorgstager (oftest mor) og en kropslig oplevelse af ikke at må fylde, kræve sine behov dækket og svært ved at mærke adskillelsen mellem egne følelser og behov versus andres følelser og behov. Der er noget her, hvor næringen bliver svær at fordøje – både sansning, verden og optagelse af mad.

Fra mit kropsterapeutiske synspunkt handler det om at have fokus på grounding, finde ind til kernen i sig selv, ståstedet og lade energien igen bevæge sig frit i kroppen.

3. Den psykopatiske karakterstruktur (autonomi)

Når jeg klarer mig selv og er uafhængig, så bliver jeg ikke forrådt eller ydmyget

I denne tredje struktur er barnets udvikling nået til fasen, hvor det kravler, begynder at gå og udforsker verden. Det er virkelig tumlingens alder. Denne tid, hvor det måske kræver lidt ekstra vågenhed som forældre – alt udforskes af barnet med hænder og mund.

Og ordet ’nej’ opdages. Kraften i ordet og hvad det kan sætte i gang hos andre. ’Nej, nej, nej!’ Det kan dog have konsekvenser, for et nej handler måske reelt om et ja. Apropos konsekvenser, for her tager ’jeget’ stille og rolig form. Endnu er det svært at adskille betydningsfulde ting fra selve ’jeget’, så når en betydningsfuld ting fjernes fra barnet, så opleves det faktisk som en del af barnet bliver fjernet. Katastrofe! Kan jeg harve tillid til dig?

Tillid/mistillid

Som voksne kan det virke meget rationelt, men prøv at forestille dig, at du har en oplevelse af, at der rent menneskeligt (fysisk og psykisk) bliver fjernet noget fra dig, når du eksempelvis forlader vuggestuen, din bamse bliver glemt. Men oplevelsen er, at en del af dig bliver glemt.

For at kunne være her i verden må barnet finde overlevelsesstrategier, så det kan være her uden at miste sit jeg, sit ’nej’.

Følelserne må pakkes væk
De voksne er ikke til at stole på
Jeg må klare mig selv
Jeg bevarer kontrollen i situationen over andre, for så sker der ikke noget
Jeg bliver ikke kontrolleret og ydmyget, forrådt eller på en måde overtaget af en usynlig kraft.
Jeg har magten – og jeg har kontrollen.

Hvordan mærkes de sætninger i dig? Er der noget du kan genkende? Kan du mærke kampen indeni? Årvågenheden?

Vi kommer alle sammen igennem denne fase mere eller mindre mødt og set – mere eller mindre i balance. Det kan være små ting, som sætter sig til en beslutning i barnet. Det kan være en flytning af vuggestue eller hjem, der har virket faretruende eller forandrende, der sætter sig som et ’kan selv’. Det er tilliden/mistilliden, der er på spil i denne fase, gå med andres eller egne impulser. Der er en grund til denne struktur også kaldes autonomi for det er uafhængighed, der står overfor det at turde nærheden.

Det kropsterapeutiske arbejde

Fra et kropsterapeutisk synspunkt handler det om at skabe tillid, møde personen lige der, hvor det bliver svært at være i sit ’jeg’, i sit nej og skubben væk. For noget her er ikke blevet mødt i tillid og i trygge rammer til, at det har været livgivende at vise sine følelser og behov frem, være i nærværet og relation til en anden.

4. Den masochistiske karakterstruktur (vilje)

Når jeg viser dig min vilje og kraft, så er jeg forkert / skammer mig

I den fjerde struktur er barnet nået til alderen, som ofte kendetegnes som trodsalderen. En fase, hvor barnet veksler mellem at have behovet for nærheden og samtidig længes efter friheden. Kraften og viljen i barnet bliver mere tydelig – også i kroppen i form af en mere robust, kraftfuld krop, hvor viljen, vreden ofte kommer til udtryk. Eller også bliver det holdt tilbage i frygten for at miste nærheden, blive gjort forkert, skældt ud og på anden vis frataget sin kraft. Det er lidt sætningen: ‘min vilje – din kraft’.

Som Lowen fortæller det, er der en dobbelthed her, idet det ydre bliver underdanigt og lydigt, mens det indre er i oprør, trodsigt – og sagt med lidt andre ord: dømmende og fordømmende. Oplevelsen i kroppen er det tilbageholdte udtryk i halsen, i taljen – den indvendige trykkogers, mens det ydre virker udtryksløst og roligt på sin vis.

Mærk denne struktur på dig selv. Kroppen der holder ud, holder inde, bare bærer det hele på sig, som nok skal klare det, selvkritikeren indeni og/eller politibetjenten i den ydre verden. En energestik ladet krop, der kan bære verden på sine skuldre til dommedag.

Mærk sorgen, vreden, tristheden, tungheden, kraften i kroppen, der holdes tilbage.

Hvad kommer du i kontakt med?

Grunden til, at jeg har anvender ‘min vilje – din kraft’ stammer fra bevægelsen i, at kraften i barnet bliver givet væk til de nærmeste omsorgstagere. Viljen lever fortsat i barnet, men selve kraften undertrykkes eller bevidstheden om kraften er der slet ikke. Det bliver til en oplevelse af at sidde fast.

Det kropsterapeutiske arbejde

På briksen kan det blive overvældende at komme i kontakt med kraften indeni og mærke, hvordan kroppen (og stemmen) reelt er fastholdt i et spænd – og på den anden side, hvad der sker, når der bliver plads til at være uden at være forkert eller bliver udskammet. Det tager tid at komme ‘ind under huden’ på denne struktur, for viljen er stor og stærk ift. at blive i mønstrene, i nærheden og holde ud. Dette er blot nogle af bevægelserne, når viljen og pleasergenet er stort.

5. Den rigide karakterstruktur (kærlighed)

Jeg overgiver mig helst ikke, for så ser du tomheden og sårbarheden

Det kunne meget vel være en sætning, som et barn i denne fase af sin udvikling siger. Jeg er nu kommet til den sidste karakterstruktur i rækken. Denne struktur har et så flatterende navn som ’den rigide karakterstruktur’.

Rent udviklingsmæssigt er denne struktur funderet i alderen fra ca. 3 til 6 år. I denne fase af barnets psykologiske udvikling (og kropslige) er kønnet, kærligheden og relationer på spil. Det handler mere om roller, om fremtræden og om kærlighed. Og i det ligger frygten for at overgive sig, give sig hen, sænke paraderne, blive afvist i barnets rækken ud efter kærlighed. Det bliver til et ‘jeg overgiver mig aldrig’.

Som Lowen beskriver kroppen i denne struktur er den velproportioneret og harmonisk i sine enkelte dele. Kroppen er fuld af liv, sundhed, klart blik og ret frie og livfulde bevægelser. Dog ligger der en stivhed – eller rankhed i kroppen og bevægelserne. I rankheden gemmer sig stoltheden.

Stoltheden

Stoltheden gemmer over en stædighed og derved en sammenhæng med den foregående karakterstruktur ift. stædighed, kraft og vilje. Men i den rigide struktur handler det om, at gives der slip bliver personen udstillet og gør måske en tåbelig figur. Så der er en bevægelse af at holde kontrollen og beherskelsen for at gøre en god figur – ikke at fejle eller på anden vis opføre sig tåbeligt og blive grint ad. På en måde kan det forbindes med ordentlighed, dog ligger der to forskellige bevægelser i denne struktur. Den ene er en mere flamboyant type og den anden er den bonnerte lady eller gentleman.

Som mit logo viser, er det friheden, der har betydning, hvor kærligheden er længslen. I mit logo fylder hjertet i brystet – og det gør det også i den rigide struktur. De har hjertet med i deres handlinger, men det får ikke helt lov til at styre. Det er udviklingen!

Stil dig rankt, brystet lidt frem som en soldat. Hav en oplevelse af, at du er lige her i virkeligheden, ambitiøs og effektiv. Du skaber tillid og har overblikket. Gå rundt på denne måde – fødderne lige frem, kroppen alignet, lidt stiv i ryggen, men ellers atletisk. Det sårbare gemmes væk – tomheden skjules i fremtoningen.

Hvordan mærker du denne fase i dig selv og din krop?

Det kropsterapeutiske arbejde

I det kropsterapeutiske arbejde vil jeg overordnet have fokus på at give plads til, at det sårbare får mulighed for at kigge frem, at hjertet får plads. Første trin er at få løsnet kroppen fra top til bund – åbne for energierne, anerkende deres dygtighed og mulighed for at slippe en smule på briksen. Det kan tage sin tid for rollerne, kasketterne i livet er så indgroede, at selve jeget er ’glemt’. Hvem er jeg egentligt, når jeg ikke handler og er effektiv?

Afsluttende

Afsluttende er det vigtigt at skrive, at vi er igennem alle faserne og har derfor træk fra dem alle på en eller anden måde. Der kan være en eller to strukturer, der skinner mere igennem i dig og din energetiske krop. Dem vil jeg betegne ‘hverdagens overlevelsesmønster’. De kommer til syne i det realtionelle felt, på arbejdspladsen, din tilgang til dig selv og andre, i adfærd, handlinger og i din adgang til dig selv. Det fantastiske er, at det er muligt at arbejde med disse strukturer, med den energetiske krop, så den bliver balanceret. En krum krop, der bliver rank etc. Så vid at det ikke er ‘sådan er det bare’. Det er muligt at være med kroppen og dig på en anden måde i voksenlivet.

Kærlig hilsen

Marianne

Karakterstruktur: kroppen afslører dine overlevelsesmønstre