Hvem lader du bestemme? Balancen mellem ego og essens

Hvem lader du bestemme? – Balancen mellem ego og essens

Hvor tit oplever du, at du er fanget i dine tanker (ego) for at regne den ud, at tænke grundigt over udfaldet af en situation, eller hvordan du skal forholde dig til situationen? Hvad vil være det klogeste? Eller jeg må hellere gøre sådan her, for det er mest logisk, forventet eller ’de siger’ jeg skal gøre sådan. Hvem lader du bestemme?

Der kan flyve oceaner af tanker igennem hovedet, i en god blanding sammen med lignende situationer eller gamle handlemønstre. Faktum er, at langt de fleste af os handler på vores fornuft, snusfornuft, overbevisninger og tanker frem for ud fra vores herte (essens) eller intuition, mavefornemmelse. En intuition, som er fri af tankernes kraft. Så fornuft er ikke det samme som intuition. Fornuften er tankestyret, analyseret til bunds.

Hvad sker der med fornuften?

’Det er fornuftigt’. ’Dygtig pige/dreng’.

Det er der en læring i, en opdagelse af egoets higen efter mere, efter alle ordene, som jeg nævner i Egoet i dig, mig og kroppen. For når jeg handler ud fra fornuften, så tilfredsstiller jeg omgivelserne, der er ros på vej og mit ego glæder sig.

’Det var et fornuftigt valg, du traf der’, ’pæn pige’. Det har jeg i hvert fald hørt mange gange selv. Jeg har også i voksenlivet måtte tage mig selv i at hige efter ordene, rosen og anerkendelsen. Der, hvor jeg faktisk er endt med at please fremfor at stå ved mig selv. Mit ego har beskyttet fra at blive såret og afvist, men ligeså meget holdt mit indre selv adskilt og beskyttet fra den ydre verden.

Det er heeelt naturligt.

Lad mig gentage: det er helt naturligt!

Langt henad vejen hjælper fornuften os på vej. Egoet i et hvert menneske udgør den ene side af vægtskålen. I den anden side af vægtskålen er hjertet, intuitionen, den indre kalden, som hos bl.a. helt små børn er tydelig.

Små børn er endnu åbne for den uhåndgribelige verden – energiverdenen eller den spirituelle verden. De har endnu ikke fået formet deres ego, fået fortalt at 1+1 = 2.

Det kommer senere i barndomsårene. Så forsvinder uskylden, det naturlige og jordnære.

Hvordan finder jeg balancen i voksenlivet?

Ind i mellem kan det føles som nogle kæmpe rutsjeture i livet. Nogle gange fra den ene dag til den anden. Eller fra den ene uge efter den anden. Det kan virke opslidende, energislugende og udmattende, når du tager en rutsjetur med egoet som medpassager.

Så hvem lader du bestemme, og hvordan kan du finde balancen mellem ego og essens? Blive opmærksom på og træne dig selv i at have en bedre balance og mere grounding i dig selv.

Jeg vil give dig et par redskaber med, som jeg selv benytter, når mit ego bliver fordømmende, fastlåst og alt andet end kærligt og omsorgsfuldt. Når jeg har brug for at skabe mere balance mellem ego og essens, så jeg igen anerkender det menneske jeg er desuagtet fejl og mangler.

3 tips til at finde balancen mellem ego og essens
1. Jeg anerkender, at egoet er der og lytter til, hvad det har at sige.

For i det egoet har at sige, ligger også et offer- eller lidelseshistorie, som handler om noget helt andet end lige nu, situationen lige nu.

Lyt ind til hvad det er, skriv det ned, sig det højt, fortæl det eventuelt til en person du har et nært forhold til. I selve processen med at sige det højt, har du mulighed for at få et mere objektivt billede af, hvad der sker. Hvad der er du fortæller dig selv og holder fast i.

Når du finder ind til, hvad det er du holder fast i. Spørg dig selv, hvordan du gerne vil være? Der ligger en længsel efter noget andet skjult i egoet. Hvad vil du gerne være? ’Jeg vil gerne være groundet, fri og åben.’

2. Jeg tjekker in med, hvad denne lidelseshistorie handler om.

Jeg giver mig selv mulighed for at omfavne det, som ikke har fået plads. Det kan være som eksempel, at jeg har valgt at holde min mening tilbage, fordi jeg var bange for ikke at blive anerkendt, hørt, have betydning, være forkert, være for meget etc.

Jeg skriver f.eks. på mit spejl, ’at min mening også har værdi’, ’at jeg er god nok’, at jeg er elsket’ etc. og gør det til en vane i hverdagen at sige det højt til mig selv, mens jeg i spejlbilledet møder mig selv. For spejlbilledet reflekterer din tilstand, den energi andre oplever. Så når du møder dig selv, vil andre også møde dig.

3. Intuition og at lytte ind i essensen.

En måde at få tunet ind på sin mavefornemmelse og sin essens er ved at lade den første tanke være den guidende. Prøv f.eks. at gå en tur og lad dine sanser og din mavefornemmelse være din guid i hvor du går hen og hvad du oplever på din vej. Jo mere, du vælger at åbne op for dine sanser og din intuition, jo mere træner du dig selv i at lytte ind i dit inderste og derved finde balancen mellem dit ego og essens.

Og det er helt okay! Både ego og essens må gerne være der. De er begge en del af os, spørgsmålet er, hvem lader du bestemme?

Kærlig hilsen

Marianne

Måske vil disse artikler interesse dig:
Egoet i dig, mig og kroppen
Essens: er du kommet hjem?