Aktiv hverdag? Tips til dig der er aktiv

Aktiv hverdag? Tips og en  kropsterapeutisk vinkel på en aktiv krop

Da jeg selv var væsentlig mere idrætsaktiv, end jeg er i dag, modtog jeg ind imellem kropslig behandling. Det var dejligt, forløsende i den spændte muskulatur lige i øjeblikket. Det var først, da jeg selv prøvede kropsterapi i 2004, at jeg tænkte: ’wow det her kan noget’. ‘Det her gør noget godt for mig med en aktiv hverdag.’

Nu forstår jeg ligesom, hvorfor danske kropsterapeuter i dag er behandlere under Tour de France, i fodbold- og håndboldklubber på motionist- og eliteplan. Det her handler om mere end at behandle specifikke muskler i kroppen, det er hele kroppen, men så sandelig også behandling af det hele menneske.

Kropsterapi – terapi for krop og sind

Kropsterapi fra de fire største og banebrydende skoler i Danmark (Body-SDS, Manuvision, Totum og Body-all-Mind) er en terapiform med kroppen som udgangspunkt. Behandlingens kombination af massage-, akupressur-, zoneteknikker m.m. aktiverer bl.a. lymfesystemet og kredsløbet, så spændinger i muskler, inflammation og hævelser får en øget blod- og lymfecirkulation, som øger udrensningen af affaldsstoffer – og hjælper til en forbedret vejrtrækning. Behandlingen har mulighed for at understøtte en øget kropsbevidsthed og ’performance optimering’ i krop og sind. Denne form for kropslig og mental behandling har flere og flere idrætsaktive på både motions-, elite- og professionelt niveau taget til sig i forhold til at holde krop og sind på toppen.

Efter en aktiv hverdag og præstationer har krop og psyke nemlig brug for at restituere, evaluere og optimere til næste træning, til næste kamp, til næste dags arbejde. Det kropsterapeutiske arbejde har en særlig restituerende og optimerende effekt på kroppen.

Hvorfor vil jeg anbefale kropsterapi?

Ud fra et mere præstationsorienteret synspunkt har det aktive menneske brug for, at krop og psyke er i tip-top form og samarbejder. Når du dyrker motion/idræt og derved presser kroppen, så er kroppens naturlige reaktion en stressudløsning. Det er i den sunde ende, så længe du ikke overgør din træning og lytter til kroppens signaler. Stressudløsningen er en naturlig del af vores kropslige reaktioner. Den er til stede for at du kan handle i situationen. Det er først, når stressen bliver så vedvarende, at den har en nedbrydende effekt på din krop og dine handlinger, den usunde stress. Du kan læse mere om, hvad er sund og usund stress i et kommende blogindlæg.

Positiv effekt på nervesystemet

Den pulserende behandling skaber flow og gennemstrømning i muskulaturen, ’opløser’ stivheden i de brugte muskler, aktiverer lymfesystemet så affaldsstofferne (bl.a. mælkesyre fra musklerne) hurtigere bliver bearbejdet. Kroppens parasympatiske og sympatiske nervesystem bliver samtidig balanceret. Den megen præstation og aktivitet fra det sympatiske nervesystem under aktivitet/kamp kan forløses og ’komme ud af kroppen’. Se blot på dyr, som er blevet jaget på savannen, de ryster sig efterfølgende for at komme af med ’spændingen’ eller stresstilstanden i kroppen. På samme måde kan kropsterapien forløse den højaktive spænding hos idrætsudøveren og give plads til, at kroppen kan selvhele og øge optimeringen ret efter behandlingen.

Kropsterapi kan hjælpe med, at krop og sind er i tip-top form, kan levere en høj koncentrationsevne over en lang periode i den aktive hverdag og med mange stressmomenter: højaktive øjeblikke, hvor alt har brug for at falde i hak for at tage sejren hjem eller gøre sit bedste netop i dette øjeblik. Men kropsterapien gør ikke arbejdet selv. Du skal med på banen, det er dine valg og handlinger, der er afgørende i din hverdag.

Det første gode tip:

’Shake it of’: giv dig selv en god rystetur, enten stående eller liggende på gulvet efter udstrækninger. Gerne 1 minut eller mere. Mærk, hvad det gør ved din krop, dine arme, ben, din vejrtrækning.

Se denne video med rysteøvelser.

 

Den kropslige og psykiske sammenhæng
Det handler om meget mere end muskler, knogler og hud

Når et område beskadiges igen og igen, hvad kan det så være interessant at have særligt øje på?

I store træk vil jeg dele tilgangen op i flere dele. For det første den fysiske, muskulære genoptræning af det beskadigede område, dernæst vil jeg være nysgerrig på den neurologiske genoptræning. Hvad er det for signaler det beskadigede område via nervebanerne får sendt til hjernen og viceversa? Fortæller området, at det forsat er beskadiget, så vi kropsligt naturligt passer på området?

Den mentale eller psykiske side er det sidste område, jeg vil nævne. Her er det interessant at spørge ind til her-og-nu situationen: hvad fortæller du dig selv ifm. skaden? Hvilke begrænsninger lægger du på området? Hvad får vi ubevidst fortalt kroppen? Måske kan der opstå en form for mistillid til kroppen i det område, som er beskadiget. Og den tillid skal genvindes.

Derefter kan det have interesse at spørge ind til, hvad der er gået forud for skaden. Bl.a. har noget udfordret dig længe, eller lukker du af for noget for at kunne præstere igen og igen? Er du på rette vej i livet, med det du laver nu? Den kropslige og psykiske sammenhæng har et langt større sammenspil, end hvad vi som moderne logiske, fornuftige, præstationsorienterede individer går og forestiller os.

At spænde ballerne sammen

Et klassisk udtryk fra det danske sprog, som siger mere end, hvad du regner med. At tage sig sammen, at præstere, at yde over forventning. Det kan alt sammen føre til spændinger længere oppe – lænden – eller længere nede med stive bagben, usmidig gang og ufleksible fødder.

Prøv at rejse dig – spænd så ballerne alt hvad du kan. Stå et øjeblik og mærk, hvad det gør ved dig.

Ja – åndedrættet bliver også påvirket, kroppen bliver fastholdt, du bliver fastholdt.

Som behandler vil jeg være nysgerrig på det menneske og den krop, jeg har på briksen. Hvad fortæller kroppen mig, at den har som udfordrer? Hvad er det for ting netop dette menneske har af overlevelsesmekanismer for at være i verden, og hvordan vil kropsterapien kunne skabe rum og plads til en øget kropsbevidsthed og forståelse af én selv.

Det andet gode tip:

’Spænd op’: for at balancere en overspændthed i eks. musklen piriformis og de store ballemuskler. Spænd aktivt op i muskulaturen i 20 sekunder og slip så spændingen. Gentag gerne processen 2-3 gange.

Denne øvelse kan gøres for flere områder af kroppen. Se evt. denne video med release contraction øvelser.

 

Undgå at skaden sker – eller ups hvad nu!

Fik du lige lavet det dér lille vrid, så det smældede i baglåret (muskelforstrækning, fibersprængning)? Eller vred du om på anklen, så den nu er udstyret med et stort blåligt strudseæg, hvor du nu bare venter på, at det vil gå i sig selv igen, så du kan komme i gang med din aktive hverdag. Fortvivl ikke. Husk, uanset er det altid en god idé at få din egen læge til at kigge på skaden og give dig nogle retningslinjer for hvad så?

Der, hvor kropsterapien viser sig som en hjælper på vejen mod hurtig recovery, er blandt andet i forbindelse med muskelforstrækning, fibersprængning eller ankelforstuvning, ømme led m.m. at kunne skabe det føromtalte flow og gennemstrømning i området omkring den beskadigede muskel/det ømme led.

Gennemstrømning til området, så det kan selvhele

Sammen med at øge gennemstrømningen i området er det af betydning af få åndedrættet med. Ved et øget åndedræt og ’oplåsning’ af spændinger i mellemgulvet, kan kroppen få mere ilt, gennemstrømningens effekter øges og giver mulighed forbedring af udskilning af affaldsstoffer (’fjernelse’ af det beskadigede – hævelser: såsom blodansamlinger i det ødelagte væv, slag m.m.) give plads til ’friske, iltede forsyninger’ til det beskadigede.

Restitution

Det aller vigtigste i forbindelse med skader eller mange timers træning er at give kroppen mulighed for at restituere. Under restitution kan kroppen genopbygge det ødelagte, muskelfibrene, de beskadigede områder, genoprette organsystemerne og igen fylde kroppen med ilt, væske og næringsstoffer. Og gerne vende tilbage til udgangspunktet før træning eller endnu bedre øge kroppens ydeevne.

Kropsterapien arbejder særligt med østens syn på kroppen (stabilitet: yin og yang) via meridianbaner, organrelationer og deres mentale relation. Et arbejde i at energiudløse og balancere organerne, balancere følelserne som relaterer sig til organerne og meridianerne. Derudover er lymfesystemet af betydning og derfor laver jeg en intro til det her.

Lymfesystemet og immunforsvaret

Det at få løsnet op omkring det beskadigede område og i resten af kroppen er også med til at sætte gang i selve lymfesystemet. Kroppens lymfesystem er et kæmpe rørsystem i kroppen og er en del af dit immunforsvar og dermed en del af din krops evne til at bekæmpe sygdom, skader m.m. Ved at arbejde med lymfesystemet, løsne op ved f.eks. lyske, skuldre og hals igangsættes udskilningen af affaldsstoffer fra vævsvæsken i din krop og fra blodbanerne. Immunforsvaret, kroppens forsvarssystem, vil altså ved behandling blive stimuleret til at kunne hjælpe med til at hele kroppen efter skader, efter træning og kamp/turnering. Ja, i det hele taget i dit daglige liv med arbejde, familie, børn, gøremål etc.

Det tredje gode tip:

’Regelmæssig behandling gør underværker: styrker dit immunforsvar og livsenergi’

Står du i en situation, hvor det ikke kan lade sig gøre, vil jeg anbefale dig ledøvelser før løbeturene eller anden træning.

Med ledøvelser får du vakt kroppen til live, giver dig selv en god opvarmning af de store og essentielle led og er med til at grounde dig, hvis dette er en udfordring. Ledøvelserne og kropsterapeutisk træning er din mulighed for behandling af dig selv og din krop.

Prøv min video med ledøvelser før din næste løbetur eller træning.

Kærlig hilsen

Marianne