Træning til dig og din krop

 Video med øvelser til dig

Træning til dig og din krop er en samling af træningsvideo’s til dig, hvor du kan finde øvelser til bl.a. nakken, skuldrene og hofterne. Videoerne er 5-10 minutter lange og er derfor nemme og effektive at få lagt ind i en travl hverdag. Er du frisk på en lidt længere kropsterapeutisk træning finder du en ca. 30 minutters video ‘MAM træning’ længere nede på siden.

Øvelserne tager udgangspunkt i min uddannelse i træningsformen Movement & Mobility (MAM træning). Det er en kropsterapeutisk træningsform, som kan være din egen måde at behandle dig selv på, enten blot via MAM træning eller ved at supplere dine kropsterapeutiske behandlinger med MAM træning.

Træningsvideoerne bygger ligeledes på mine mange års uddannelse i idræt både uddannelse til idrætslærer og studie i idræt på Københavns Universitet, og de mange forskellige idrætsgrene jeg har gået til gennem tiden.

God fornøjelse med at gå på opdagelse i videoerne, i din krops bevægelser og træning til dig og din krop. Er du nysgerrig på mere, så ligger der flere små video’s tilgængelig på min kanal Mind, Body & Health på youtube.

MAM nakkeøvelser

Her får du simple nakkeøvelser til at løsne op og afspænde i muskulaturen. Tag dig god tid til øvelserne og sørg for et godt og dyb åndedræt undervejs.

Bevæg din krop, din nakke dertil, hvor det spænder. Forcér ikke bevægelsen eller dig selv. Lyt til din krop.

MAM skulderøvelser

Skuldrene som spænder op, sidder oppe under ørerne eller føles stive efter mange timer foran computeren, en hektisk dag. Der er mange grunde til, at skuldrene spænder op.

I denne video får du øvelser med til at få bevæget skuldrene og få løsnet op. 

MAM hofte-/bækkenøvelser

Hofterne og bækkenet er centrale for bevægelse af benene. Det er fra dette fundament i os selv, at vi tager skridtene ud i livet eller holder tilbage.

Det er på korsbenet, rygsøjlen ‘hviler’. Så et bevægeligt bækken og hofte er med til at understøtte en bevægelig ryg.

MAM træning

Er du klar til en 30 minutters MAM træning, hvor du får sved på panden og åbnet op i hele kroppen?

En MAM træning er en god træningsform til at grounde, bevæge, smidigøre, åbne og bevæge leddene i kroppen. Træningen sætter samtidig gang i energisystemet, i meridianbanerne, så træningen opleves som helhedsorienteret.

Fodøvelser til at styrke dit fundament

Fødderne er for det meste pakket ind i strømper og sko hele dagen. Vores fødder, deres smidighed og sundhed har betydning for, hvordan vores krop har det. Stive fødder kan give stivhed og smerter længere opppe i kroppen – bl.a. må knæene være mere flexible for den manglende flexibilitet i fødderne.

Hælgængere vil nok kunne nikke genkendende til ubehag, ømhed og smerter i lænden. Når vi går på hælene stives bagsiden af kroppen af, og den ellers flexible og elastiske gang bliver stiv og stødende. Lænden er stedet, som må tage af for hvert skridt. Så hvordan går du?  Hvordan har dine fødder det?

I denne video får du øvelser til fødderne, til at kunne mærke dem igen og derved skabe kontakt til underlaget, til dine fødder og grounding i dig selv.